Hop til hovedindhold

Plejecenter Frydenholm

Plejecenter Frydenholm er i 2023 blevet kåret som Region Hovedstadens bedste plejehjem.

Plejecenteret Frydenholm er et alment boligbyggeri med plejeboligstatus. På Plejecenter Frydenholm er der 59 lejligheder fordelt på 3 etager.

Hver etage er en selvstændig enhed med god mulighed for, at beboerne og deres familier kan have et fællesskab i det omfang, de ønsker det.

Frydenholm er indrettet efter leve-bo-miljø konceptet hvilket indebærer, at alle daglige gøremål finder sted i boenheden og giver optimale muligheder for, at den enkelte beboer fortsat kan tage aktivt del i hverdagslivet.

Vi byder dig velkommen til Frydenholms hjemmeside og håber, at du finder de oplysninger, du søger. Du er velkommen til at kontakte os for flere oplysninger eller for at aftale besøg.

Plejecenter Frydenholm

Kongevejen 427

2840 Holte

Centerchef Signe Lillegaard Haldgran

Afdelingsleder Tina kelbæk Afdelingsleder Sabrina Bokvist

Kontakt til Frydenholm

  • Centerchef

    Signe Lillegaard Haldgran, tlf. 46 11 22 30
    E-mail: sigha@rudersdal.dk 

    Administration

    Tlf. 46 11 22 51
    Afdelingsleder, souschef Tina Kelbæk
    e-mail: tek@rudersdal.dk 

    Tlf. 46 11 22 32 
    E-mail: lben@rudersdal.dk 

    Pedel

    Tlf. 46 11 22 95 og 46 11 22 96 

    Plejeboliger - stuen

    Tlf. 46 11 22 40 

    Afdelingsleder, stuen: souschef Tina Kelbæk, tlf. 46 11 22 51
    e-mail: tek@rudersdal.dk 

    Plejeboliger 1. sal

    Tlf. 46 11 22 50 

    Afdelingsleder, 1. sal: souschef Tina Kelbæk, tlf. 46 11 22 51 
    e-mail: tek@rudersdal.dk 

    Plejeboliger 2. sal

    Tlf. 46 11 22 70 

    Afdelingsleder, 2. sal: Sabrina Bokvist Zwicki, tlf. 46 11 22 71
    e-mail: sazw@rudersdal.dk

  • Af hensyn til vore beboeres privatliv har Frydenholm samlet fremvisninger til ikke-visiterede borgere og deres pårørende. Der er derfor kun mulighed for fælles rundvisning den sidste torsdag i måneden kl. 11-12.

    Navne på potentiel beboer og pårørende som vil deltage, bedes oplyst senest 1 uge før pr. mail til frydenholm@rudersdal.dk sammen med et kontaktnummer.

Praktiske informationer for nye beboere

  • Hvis dine plejebehov ikke længere kan tilgodeses i eget hjem, kan du blive godkendt til en plejebolig. 

    Du kan også blive godkendt, hvis du bor i en anden kommune og gerne vil flytte til Rudersdal. Kontakt da din hjemkommune.

    Læs mere på Rudersdal Kommunes hjemmeside om, hvilke kriterier du skal opfylde for at få bevilget en bolig:

    Om boliger for ældre

    Hvis du er ældre og hjemmeboende, men har behov for socialt samvær, omsorg og pleje – eller hvis pårørende har brug for aflastning i hverdagen, finder du mere på hjemmesiden under:

    Dagtilbud med støtte

  • Egen lejlighed

    Lejlighederne er beliggende i alment boligbyggeri. Det betyder bl.a., at beboerne kan male, tapetsere og indrette sig efter eget ønske. Samtidig skal man selv sørge for at vedligeholde lejligheden, skifte el-pærer, hænge billeder op osv. Beboeren er herre i eget hus og bestemmer selv i egen lejlighed.

    Møblering af lejligheden

    Man flytter ind med sit eget indbo, lamper, gardiner og vaskbare dyner og puder. Når man indretter sin lejlighed, skal man være opmærksom på, at medarbejderne skal kunne få plads til at hjælpe, så møblerne må ikke stå for tæt.

    Hvis man har små løse tæpper, skal der være skridsikkert underlag under, så hverken beboeren eller medarbejdere falder. Hvis der skal bruges hjælpemidler i plejen, kan det af arbejdsmæssige hensyn blive nødvendigt at fjerne gulvtæpper. I det tilfælde taler vi sammen om det.

    Synes man, det er vanskeligt at indrette sin bolig, kan man få hjælp af vores ergoterapeut.

    Telefon og TV

    Du skal selv bestille flytning af telefon hos teleselskabet. Du skal betale sædvanligt telefonabonnement. 

    Ønsker du TV-forbindelse i din bolig skal du kontakte YouSee. Du er automatisk tilmeldt grundpakken, men flere kanaler kan tilkøbes. Du skal også betale licens, hvis du ikke er dækket af en hjemmeboende ægtefælles licens. På Frydenholm har vi fællesantenne, som du betaler automatisk via din husleje. Radio og TV findes desuden i dagligstuerne. 

    Hvis du vil benytte internet, skal du selv købe ydelsen hos en udbyder. 

    Fællesarealer

    De 13-23 beboere i hver boenhed er i fællesskab lejere af fællesrummene. Det betyder, at det er fælles bohave der forefindes her, og det er indeholdt i huslejen at vedligeholde og nyanskaffe dette. Hver uge besluttes i fællesskab hvilken mad, der skal laves og hvilke aktiviteter, der skal foregå, inden for den økonomiske ramme.

  • Hver måned betaler du for en servicepakke. Servicepakken er en skriftlig aftale, beboeren indgår med Rudersdal Kommune. Du kan se, hvad servicepakken indeholder, og hvad den koster pr. måned her:

    Morgenmad: 617 kr.
    Frokost: 1.028 kr.
    Aftensmad: 1.645 kr.
    Diverse drikkevarer: 411 kr.
    Forret/dessert: 412 kr.
    Vask/leje af linned/håndklæder: 121 kr.
    Rengøringsartikler og toiletpapir: 57 kr.
    Vinduespudsning: 27 kr.

    I alt: 4.318 kr. 

    Man kan bestille en hel eller en delvis servicepakke. Hvis man gerne vil ændre på sin serviceaftale, kan det ske med en måneds varsel. Beløbet bliver trukket i den månedlige pensionsudbetaling fra Rudersdal Kommune.

    Hvis man f.eks. skal på ferie eller besøge familie/venner, kan man afbestille sin middag m.m. i perioder. Man skal afbestille senest dagen før, inden kl. 12 til medarbejderne i huset, og prisen vil blive reguleret via månedsregningen i løbet af de kommende 3 måneder.

    Hvis man gerne i mindre omfang, vil have en gæst til at deltage i et måltid, skal medarbejderne have besked dagen før. Prisen på måltider oplyses i huset.
    Hvis man i øvrigt har familie og venner på besøg, er det på samme måde, som man er vant til fra før indflytningen. Familien sørger selv for forplejningen, så medarbejderressourcerne bruges på beboerne.

    Tøj/vask

    Hver bolig i Frydenholm har egen vaskemaskine, hvor beboernes personlige tøj kan blive vasket. Vi gør opmærksom på, at vi vasker tøjet på beboernes ansvar, og selvom vi er omhyggelige, kan vi komme til at fejlsortere tøj. Derfor er det en hjælp, at vaske-mærkerne ikke klippes ud af tøjet. Det kan være en fordel, at beboerne køber tøj, der holder sig pænt ved 40 graders maskinvask.

    Rengøring

    Man får gjort rent i henhold til Rudersdal Kommunes standard af et privat rengørings-firma hver 14. dag.  Dog vil badeværelset blive rengjort to gange om ugen. Der bliver ikke gjort rent på helligdage, med mindre der er mere end tre samlede helligdage. I dørkarmen til lejlighederne er der markeret, hvilken dag der bliver gjort rent.

    Rengøringsartikler og toiletpapir betales via servicepakken, som aftales i forbindelse med indflytning.

    Der bliver pudset vinduer af vores firma 2 gange om året. Det betales også over servicepakken.

  • Bank

    Af sikkerhedsmæssige årsager må man ikke udlevere pinkode til medarbejderne. Derfor må familien eller en økonomisk værge hjælpe med pengesager, der kræver pinkode-adgang.

    Udover servicepakken betales husleje hver måned. Lejen består af:

    • Leje
    • Varme à conto
    • Vand à conto
    • El

    Forbrug af varme og vand afregnes årligt efter måler. Der fremsendes årsregnskab for hver bolig.

    Forbrug af el afregnes efter måler til DONG Energy.

    Lejen er en balanceleje. Det vil sige, at lejen fastsættes ud fra budgettet, således at udgifterne svarer til omkostningerne og skal balancere med huslejeindtægterne.

    Udgifter til antenne afhænger af valg af TV-pakke.

    Boligydelse

    Der er mulighed for at søge boligydelse via Udbetaling Danmark. Boligydelsen afhænger af beboerens indkomst, formue, boligudgift samt boligens størrelse.

    Varmetillæg

    Der er mulighed for at søge om hjælp til varmeudgiften via Udbetaling Danmark. Varmetillæggets størrelse afhænger af beboerens indkomst og formue samt det årlige varmeforbrug.

    Forsikring

    Rudersdal Kommune har tegnet forsikring for privat løsøre, privatansvar og simpelt tyveri for beboere på kommunens plejecentre. Forsikringen dækker privat løsøre med op til 50.000 kr. pr. beboer. Hvis der er tale om simpelt tyveri dog kun op til 10.000 kr. pr. beboer og med 500 kr. i selvrisiko. Herudover skal du selv tegne forsikring.

    Boligindskud

     Ca.44.370-46.110 kr. 

  • Plejecenter Frydenholm er et alment boligbyggeri med plejeboligstatus. Det betyder:

    • At lejlighederne med tilhørende fællesarealer er beliggende i et boligbyggeri, der administreres af Boligkontoret Danmark. Hvert år afholdes en generalforsamling med gennemgang af regnskab og budget og huslejefastsættelse.
    • At der er ansat personale, som yder den samme omsorg og pleje som på ethvert plejehjem i Rudersdal Kommune.
    • At alle spørgsmål vedr. husleje, varme, indskud og opsigelse af lejekontrakt m.v. skal stiles til:

    Boligkontoret Danmark

    Røjelskær 15, 2. sal

    2840 Holte

    Telefon 39 25 10 00

    Åbningstider: Mandag-tirsdag kl. 8.30-12 og 12.30-15, onsdag lukket,

    torsdag kl. 8.30-12 og 12.30-16.00 samt fredag kl. 8.30-13.00.

    e-mail: holte@bdk.dk

  • Indflytning

    Ved indflytning underskriver du en lejekontrakt. Heraf fremgår på hvilke lejevilkår boligen er udlejet. Før indflytning bliver din lejlighed synet af Boligkontoret Danmark sammen med dig, så vi er enige om, at alt er i orden, ligesom målerne aflæses. På Plejecenter Frydenholm har vi elektronisk nøglesystem. Der udleveres 3 nøgler pr. lejlighed. Der kan udleveres ekstra nøgler mod betaling.

    Nøglen til boligen kan udleveres, når

    • boligen er klar til indflytning
    • lejekontrakten er underskrevet
    • første måneds husleje er indbetalt

    Vær opmærksom på, at indflytning skal ske hurtigst muligt, og at indflytningsdatoen kan være op til 2 uger før lejemålets officielle overtagelsesdato.

    Man skal selv sørge for at ændre folkeregisteradresse i forbindelse med flytningen.

    Ca. 2 uger efter ændring af folkeregisteradressen modtager beboeren et nyt sundhedskort (tidligere kaldet sygesikringskort).

    Ved ændring af folkeregisteradressen ændres bopælsadressen automatisk i beboerens bank og forsikringsselskab, og til øvrige instanser som har beboerens cpr-nr.

    Man skal selv melde adresseændring til Post Danmark, til egne aviser, abonnementer og andet.

    Udflytning

    Ved udflytning skal lejligheden hurtigst muligt opsiges skriftligt til Boligkontoret Danmark. Når lejligheden er tømt foretages et udflytningssyn, ligesom målerne aflæses.

  • Beboerne kan beholde deres egen læge/tandlæge når de flytter ind på Frydenholm, hvis de kommer fra Rudersdal Kommune. Kommunetilhørsforholdet gælder ikke i forhold til tandlæge.

    Praktiserende læge Louise D. Matthiesen er fasttilknyttet Frydenholm og kommer for at tilse beboerne én gang ugentligt. Den fasttilknyttede læge fungerer på samme vilkår som en almindelig praktiserende læge.

    Det er frivilligt om man vil benytte sig at tilbudet om at skifte til plejehjemmets fast-tilknyttede læge. Der er ingen udgift for dig som beboer ved at skifte læge i forbindelse med visitationen til Frydenholm eller ved indflytning. Du kan gøre det ved at henvende dig til Frydenholms medarbejdere, til Borgerservice på tlf. 46 11 50 00 eller via hjemmesiden her:

    Læge og sygesikring‌

    Hvis man er ude af stand til at benytte sin sædvanlige tandlæge, kan man blive tilmeldt omsorgstandplejen. Prisen fastsættes af Rudersdal kommune.

    Vi gør opmærksom på, at beboernes sædvanlige tandlæge kan tilbyde bedre behandling i sin klinik end omsorgstandplejen kan, i deres mobile klinik. Derfor anbefaler vi, at man beholder sin egen tandlæge, hvis man har mulighed for det.

    Kørsel

    Kørsel til egen læge og til speciallæge er gratis. Beboeren skal bede lægen om at stemple sin taxaregning, og derefter skal den sendes til Borgerservice.

    Kørsel til tandlæge, familiebesøg og lignende skal man selv betale.

    Har man ikke HT-abonnement, har man mulighed for at søge dette via Borgerservice i Rudersdal kommune.

    Medicin

    På Plejecenter Frydenholm benytter vi primært dosispakket medicin, dvs. medicin, der er pakket fra apoteket. Dette minimerer fejl og gør spild af medicin mindre.
    Vi hjælper gerne beboerne med at bestille medicin, som man skal betale selv via PBS.
    Hvis man har medicinkort/helbredskort, gælder det også efter indflytning i Frydenholm.

    Hjælpemidler

    Vores ergo- og fysioterapeut vurderer beboernes behov for hjælpemidler, ligesom de står for udlevering og reparation. Har man allerede hjælpemidler, som f.eks. kørestol og rollator, skal man tage dem med til Frydenholm.

    Kørestole er personlige hjælpemidler, hvorfor der kan forekomme egenbetaling på reparationer. F.eks. skal man selv betale den første årlige udskiftning af dæk og slanger.

Livet på Frydenholm

  • På Plejecenter Frydenholm arbejder vi ud fra leve-bo-miljø konceptet.

    Beboerne bestemmer selv, hvordan deres dagligdag skal forløbe, hvilke aktiviteter de ønsker at deltage i, hvornår de vil være i fællesskabet og hvornår de vil være i deres private lejlighed.

    Alligevel har vi tidspunkter, der danner struktur på dagen, men som kan afviges ved spontane indfald, f.eks. en skovtur:

    Kl. 7.30 Morgenmad

    Buffet med nybagt brød, juice, mælkeprodukter, havregrød etc.

    Kl. 9.00 Træning

    Mulighed for motion i træningsenheden

    Kl. 12.30 Frokost

    Mad lavet fra bunden i hvert enkelt hus

    Kl.14.15 Aktiviteter

    Aktiviteter i de enkelte boenheder, i fællessalen eller træningsenheden

    Kl. 14.30 Eftermiddagskaffe/-te med tilbehør

    Kl. 18.00 Varm aftensmad i din boenhed

    Herefter hyggestund, hvor der serveres drikkevarer m.m.

    Sengetid efter eget ønske

    Der er tilsyn natten igennem efter behov og ønske.

  • Hver beboer har en kontaktperson blandt medarbejderne, som har det nære samarbejde med beboeren. Kontaktpersonen vil have stort kendskab til beboerens baggrund, plejebehov og ønsker.

    Vi planlægger sammen med beboeren ud fra individuelle hensyn, hvordan plejen skal tilrettelægges ud fra kommunens kvalitetsstandarder. Imidlertid søger vi så vidt muligt at opfylde de individuelle behov, som beboerne har.

    Vi hjælper beboerne med at sætte struktur på deres hverdag og med at opretholde en fornuftig døgnrytme. 

    Frisør

    Ud over byens frisører er der mulighed for at benytte en mobil frisør, der kommer i beboerens lejlighed.

    Fodpleje

    Man kan enten benytte sin vanlige fodplejer eller én af de, der kommer på Frydenholm. Se opslag i afdelingerne.

  • Økologi

    Det Økologiske Spisemærke er en gratis statskontrolleret mærkningsordning, som både offentlige og private spisesteder kan få. Det viser, hvor stor en del af de indkøbte føde- og drikkevarer på spisestedet, der er økologiske. Det Økologiske Spisemærke findes i tre udgaver; guld (90-100%), sølv (60-90%) og bronze (30-50%).

    Middagsgæster

    Hvis du i mindre omfang gerne vil have gæster til at deltage i et måltid, skal ernæringspersonalet have besked minimum 2 dage før, og tilmeldingen er bindende. Prisen på måltider oplyses i huset. Ved flere end 4 personer til middag skal beboeren og de pårørende selv stå for tilberedningen af måltidet.

    Kaffe og te

    Kaffe og te er gratis for familie og venner, i det omfang der er noget i kanderne. Man er selvfølgelig velkommen til at give et økonomisk bidrag til beboernes aktivitetskasse.

  • Menuplan uge 13 og 14

    OBS!
    Der tages forbehold for ændringer i menuplanen. Ved fødselsdage og mærkedage kan menuen variere på afdelingerne.

    Allergener

    Information om indhold af allergene ingredienser i vore retter kan fås ved henvendelse til køkkenpersonalet.

  • Alle aktiviteter annonceres på aktivitetskalenderen, som hænger på opslagstavlen i afdelingerne.

    Aktivitetskalender

    Aktivitetskalender april

    Din familie og venner er altid velkomne på Frydenholm, når det passer dig, og naturligvis er de også velkomne til at deltage i dagens aktiviteter/ arrangementer. Det kan være hyggeligt for jer som familie at få fælles oplevelser og vi har altid brug for en hjælpende hånd. Vi tænker det er naturligt, at du og din familie deltager i borddækning, kaffebrygning og oprydning i det omfang I formår, så medarbejdernes ressourcer bruges på beboerne.

  • Indflytningssamtale

    For at vi hurtigt kan lære hinanden at kende og tale om vores gensidige forventninger, vil din afdelingsleder og din kontaktperson gerne invitere dig og din familie til en samtale i de første uger, du bor her. I tilbydes en opfølgende samtale efter yderligere 1-2 mdr.

    Familie-kontaktperson

    Det er en god idé, hvis der er en i din familie, der vil stå for den primære kontakt til os og være den der informerer resten af din familie, i overensstemmelse med dine ønsker for samarbejdet.

    Det er også vigtigt for os at vide, hvem der hjælper dig med indkøb, evt. administration af penge m.m., så vi véd, hvem vi skal henvende os til om nødvendigt.

    Medarbejder-kontaktperson

    Der er knyttet en afdelingsleder og et personaleteam til din boenhed. Her vil der være en medarbejder, der bliver din kontaktperson. Din kontakt-person vil i højere grad end andre medarbejdere kende de særlige forhold, der gør sig gældende i forhold til dig. Det vil også være din kontaktperson, der står for planlægning og udførelse af din pleje i samråd med afdelingslederen.

    Husregler

    Brandfare

    Af hensyn til brandfare vil vi bede om, at du ikke bruger levende lys i din lejlighed. For din og de andre beboeres sikkerhed beder vi om, at du ikke ryger i sengen. Vi véd, at det er meget svært for nogle at overholde, og i så fald må medarbejderne inddrages for særlige sikkerhedsforanstaltninger.

    Rygepolitik

    Frydenholm er omfattet af gældende lov vedrørende rygning. Derfor må du og din familie kun ryge i din lejlighed eller udendørs. Der må ikke være medarbejdere til stede, mens du ryger, og der skal luftes ud i mindst 10 minutter inden medarbejderne må opholde sig, hvor der har været røget.

    Husdyr

    På Frydenholm er dyr meget velkomne på besøg, hvis de er venlige og renlige. Vi henstiller til, at der vises hensyn til de øvrige beboere når dyret er på besøg på fællesarealerne. 

    Hvis du gerne vil flytte ind med et dyr, skal du selv kunne passe og varetage den fuldstændige pleje af det. Medarbejderne deltager ikke i pasning af dyret. Der er pelsallergikere blandt medarbejderne, hvorfor flere af os ikke kan tilgå pleje- og omsorgsopgaver for dig, hvis du har dyr i din bolig.

  • Det Nye Magasin er vores husblad, der udkommer hvert kvartal. Nyhedsbrevet uddeles gratis til alle beboere.

    Alle er meget velkomne til at skrive et indlæg eller komme med forslag til magasinet.

Om Frydenholm

  • Værdighedspolitik

    Rudersdal Kommunes værdighedspolitik afspejler den vision og de værdier, som kommunen lægger til grund, når borgere har brug for hjælp fra Social og Sundhed. Værdighedspolitikken er samtidig et værdibaseret redskab for de ansatte i deres daglige arbejde.

    Værdighedspolitik

    Borgerdialogspolitik

    Rudersdal Kommune er borgernes fællesskab. En god dialog mellem borgere, politikere og medarbejdere er afgørende for fællesskabets udvikling.

    Kommunalbestyrelsen tror på, at den gode dialog skaber bedre løsninger og bidrager til at gøre Rudersdal Kommune til en attraktiv kommune. Formålet med dette kodeks for den gode dialog er at fremhæve de værdier, som kommunen som myndighed og servicevirksomhed vil lægge vægt på i dialogen med borgerne.

     Borgerdialogspolitik

  • Der bliver ført følgende tilsyn på Plejecenter Frydenholm:

    • Patientsikkerhedstilsyn
    • Seniorrådets madsmagningspanel
    • Rudersdal Kommunes tilsyn i forhold til beboernes trivsel og vilkår
    • Embedslægetilsyn
    • Arbejdsmiljøtilsyn

    Du kan finde Styrelsen for Patientsikkerheds tilsynsrapporter her

  • På Frydenholm arbejder vi med inddragelse og beboerdemokrati i hverdagen. De betyder bl.a., at du kan være med til at vælge, hvilke aktiviteter og måltider du ønsker, og når der sker nye tiltag, vil du også få tilbud om at være med i beslutningerne. Samarbejdet med dine pårørende er også en vigtig del af hverdagen her på Frydenholm, og vi tilbyder familiesamtaler og pårørendemøder med mulighed for inddragelse.

    Vi er er optaget af, hvordan vi fastholder en god hverdag for alle der bor hos os, med både hjertevarme og professionalisme, og hvor hver enkelt føler sig set og hørt i dagligdagen. Her skal værdighed og faglighed gå hånd i hånd, så vi sikrer personcentrerede indsatser med udgangspunkt i både hver enkelt livshistorie, netværk og personalets social- og sundhedsfaglige viden.

  • Frydenholms Venner er en forening, der bestræber efter at gøre tilværelsen for Frydenholms-, Æblehavens-, Daghjemmets- og Kernehusets beboere og daggæster så opmuntrende som muligt.

    Gennem økonomiske bidrag er det muligt at arrangere udflugter og fester til glæde for beboerne. Derudover er der mange, der også yder en frivillig indsats. Det kan være som hjælp ved arrangementer, eller ved at stå for en aktivitet, enten alene eller sammen med andre. Det kan også være som besøgsven.

    Hjælp fra medlemmer, der har tid og overskud til det, er der altid brug for, men der er ingen betingelse for medlemskab - kun det økonomiske bidrag gennem kontingentet. Ethvert ekstra bidrag er yderst velkomment og nødvendigt for foreningens arbejde. Er du interesseret i at hjælpe Frydenholms Venner gennem betaling af kontingent og eventuelt ved frivilligt arbejde, er du velkommen til at kontakte formanden på privatadressen:

    Finn Andersen

    Kastanievej 12

    2840 Holte

    Telefon: 45 42 19 93

  • Demensslynge

    Rundt om bygningen er nedgravet en føler, der sender impuls til medarbejdernes kaldeanlæg, hvis en beboer med demenssygdom bevæger sig uden for området. Det giver medarbejderne mulighed for hurtigt at tilbyde beboeren hjælp til ledsagelse uden for området. Den enkelte beboer (eller værge) skal selvfølgelig give tilladelse til tilkobling af denne teknologi.

    Smartgulve

    Alle lejligheder er forsynet med smartgulve, der er tilkoblet kaldeanlægget, hvilket udvider beboerens muligheder for at tilkalde medarbejderne. F.eks. kan smart-gulvet registrere hvis en beboer falder, hvilket giver mulighed for at medarbejdere straks kan komme beboeren til hjælp. Det er erfaringen fra andre plejecentre, at beboerne oplever øget tryghed og tilfredshed når medarbejdere bliver tilkaldt rettidigt og derfor kommer, når beboerne har brug for det. Den enkelte beboer (eller værge) skal selvfølgelig give tilladelse til tilkobling af denne teknologi.

    Loftlifte

    Der er monteret loftskinner i alle lejligheder i sove- og opholdsrum. Det gør det muligt at opsætte loftlift, hvor beboere har brug for dette hjælpemiddel for skånsom hjælp til forflytning.

Hvem er vi på Plejecenter Frydenholm?

  • I 2016 åbnede Plejecenter Frydenholm, der består af et plejehjem for 59 beboere i egen lejlighed fordelt på tre etager og bofællesskaberne Æblehaven, åbnet i 2002, hvor 24 beboere med en demenssygdom er fordelt i 3 huse.

    Hver enhed danner ramme om et fællesskab efter principperne i leve-bo-miljø, som beskrevet i bogen "leve-bo-miljø" af Mette Søndergård.

    Læs her om ”Leve-bo-miljø" (Bøger) af Mette Søndergård.

    Medarbejderne skal kunne arbejde ud fra denne tankegang og være med til at videreudvikle og stabilisere leve-bo-miljøet, for at skabe et varmt og trygt miljø for beboerne i tæt samarbejde med beboernes familier og venner.

    Vi prioriterer et godt samarbejde med beboerne og hinanden, hvilket illustreres og understøttes ved, at mange medarbejdere er uddannet terapeuter i en transaktions-analysemetode kaldet "Marte meo", der anvender video til at forbedre, etablere eller re-etablere samspillet mellem mennesker.

    Vi tilbyder:

    • Godt psykisk- og fysisk arbejdsmiljø 
    • Sammenhold og humoristisk sans
    • Medindflydelse
    • Faglig udvikling
  • Marte Meo på Plejecenter Frydenholm

    Marte Meo er en positiv tilgang til samspillet mellem mennesker: Alle mennesker vil gerne det gode samarbejde, og hvis det ikke lykkes, er det fordi vi enten ikke har lært bedre, eller fordi vi har mistet vores samarbejdskompetencer.

    Marte Meo er en videobaseret metode der viser, hvordan vi kan opnå et udviklingsstøttende samspil mellem mennesker. Marte Meo har været brugt i mange år, først i arbejdet med børn, senere med udviklingshæmmede mennesker, mennesker med autisme og mennesker, der har en demenssygdom.

     

  • MED udvalg på tværs af Frydenholm pr. 1.1.23

    • Centerchef og formand for lokal MED Signe Haldgran

    • Souschef og afdelingslederrepræsentant Tina Kelbæk

    • AMR og næstformand Bettina Friis Hilbert Madsen, Frydenholm 1.sal

    • AMR Charlotte Sonnenberg Christensen, Frydenholm tværgående

    • AMR Kikki Louise Lundgreen, Æblehaven

    • Medarbejderrepræsentant Amalie Passer, Æblehaven

    • Medarbejderrepræsentant Mille Soelberg Ræbild, Dagcentrene

    • Medarbejderrepræsentant Sanja Gluhovic, Frydenholm

    • Medarbejderrepræsentant Lola Kirstine Søbjerg, Frydenholm

    • Medarbejderrepræsentant Christina Tanggaard, Ernæringsassistenterne

  • Hvis du gerne vil søge job på Plejecenter Frydenholm, kan du finde ledige job inden for Sundhed og Forebyggelsesområdet i Rudersdal på hjemmesiden.

    Se ledige job 

Frydenholm

Om os

Frydenholm består samlet af Plejecenter Frydenholm, Bofællesskabet Æblehaven for borgere med demens samt Dagcenter Frydenholm og Dagcenter Skovvang for hjemmeboende borgere med demens. Vi lægger vægt på meningsfulde aktiviteter og fællesskaber gennem tæt tværfagligt samarbejde og afprøvning af nye tiltag. Derudover arbejder vi med fokus på tæt pårørendesamarbejde og gode overgange på tværs. Vi er beliggende på Kongevejen i Holte, i naturskønne omgivelser og med gode forbindelser til offentlig transport.